Mobil
Ja, det er hvert år efterhånden at mobil topper, vi ved det godt! Det er bare stadig det vigtigste at få styr på. Google kigger i stigende grad på, om dit site er optimeret, men endnu vigtigere – dine brugere rykker fortsat mere og mere på mobilen, måned for måned. Den trend fortsætter i 2018. Ubarmhjertigt. Så tænk alle kanaler mobile first, ikke kun sitet. E-mails åbnes på mobilen, søgning, social, annoncering og ikke mindst køb – alt foregår på mobilen.

Amazon som katalysator for dansk eksport
Danskerne elsker at handle på nettet, og skeler sjældent til, om webshoppen er dansk. Som dansk online købmand kan det være svært at få et gennembrud i udlandet – dansk e-handel skal blive bedre til eksport. Nogle tager springet via Amazon. Det kræver en tilstedeværelse på Amazon og fordybelse i Amazons algoritme (en særlig slags SEO, kunne vi kalde det), men så åbner det også et enormt marked. Mon ikke flere prøver den vej i 2018?

Video er det nye foto
Bevægelse fanger øjet og vedkommende historier fortælles bedst i levende billeder. Du kan vælge høj eller lav opløsning, optage professionelt eller på en iPhone, effekten udebliver ikke, når budskabet er i fokus og tonen er i øjenhøjde med målgruppen. Særligt på sociale medier bliver det belønnet at skifte fra foto til video – og glem posts uden grafik overhovedet. Forskellen i performance er enorm.

Automatisering
Robotter kan tage form af nuttede hunde eller en dame uden baghoved, men de kan også bare være små programmer, som flittigt udfører rutineopgaver som at flytte data fra et system til et andet eller tjekke for inkonsistens i fx et regnskab eller en produktionshal. Marketing automatiserer de fleste allerede – tænk på e-mail flows eler real time bidding på digital annoncering. Chatbots overtager de mest almindelige spørgsmål i kundeservice. Aktier handles automatiseret. Vi kommer til at se mere automasering snige sig ind. I 2018 vil flere opdage Google Cloud og Watson vil blive mere kommerciel. MailChimp har bygget sig en hjerne, Salesforce har Einstein og Sitecore har Cortex. Alle kaster sig over IA. Stille og roligt vil der komme gode, pragmatiske løsninger ud af den varme luft. Det kommer vi allerede til at mærke i år.

Patchwork applikationer
Hvorfor kode det selv, hvis andre har gjort det? Event håndtering, CMS til spil og gamification, standardiserede online banner skabeloner… Vores digitale øko-system kommer til at bestå af flere og flere specialiserede elementer, som hver især løfter en lille del. For niche værktøjer er økonomiske og skaber resultater. Skynd dig at hoppe med på trenden!

Abonnementer
Det skal være bekvemt at handle online og abonnement er noget af det nemmeste. Måltidskasser, kontaktlinser, T-shirts og andet hverdagsforbrug køber vi på abonnement og behøver så ikke tænke på det igen. TV og musik er noget, vi streamer på abonnement. Fitness er på abonnement sammen med teater og biograf. Når vi skal prøve noget nyt, er det også en tilbagevendende månedlig begivenhed – fx beauty fra Goodiebox. Business casen er solid for firmaerne, som via den høje kundeloyalitet får frigivet tid til at skræddersy bedre kundeoplevelser på baggrund af al den dejlige data, abonnementerne også giver. Det er ser vi mere af i 2018.

Privacy
Måske bliver 2018 året, hvor den brede offentlighed tager bekymringen om privatlivets fred alvorligt, måske er vores afhængighed af ‘gratis’ tjenester for stor… uanset vil den nye persondataforordning, som træder i kraft i maj, sikre at privacy bliver et stort emne i 2018. Så har du ikke styr på kravene, er det nu, du skal i gang (ring, hvis vi skal hjælpe dig).

Det er naturligvis bare et lille udpluk – hold dig ajour her på bloggen eller ring og få et møde med os, hvis du vil høre om flere gode, digitale muligheder.