FK Distribution
FK Distribution er landets største arbejdsgiver blandt de 13-14 årige, og sørger hver uge for, at reklamer og aviser lander i postkasser over hele Danmark.
FK Distribution er landets største arbejdsgiver blandt de 13-14 årige, og sørger hver uge for, at reklamer og aviser lander i postkasser over hele Danmark.
Omdeling af aviser og reklamer er mange unges første job. Når de unge fylder 15 år er der flere jobmuligheder og det stiller dermed krav til rekrutteringen. Herudover er der et behov for, at FK Distribution, som Danmarks største ungdomsarbejdsplads, holder sig relevant overfor en omskiftelig målgruppe, som er på vej til at blive voksen.
Netop rejsen fra barn til voksen er udgangspunktet for vores løsning. Når børn begynder at blive voksne, udvikler de også evnen til at tage ansvar. For sig selv og andre. Men omverdenen er ikke altid parat til at give dem et ansvar, eller overhovedet anerkende at de er klar. Og måske i særdeleshed forældrene…
Denne indsigt kom til at danne grundlag for kampagnen. En kampagne, hvor FK i højere grad søger at tilbyde de første skridt til selvstændighed, og skabe en stolthed over egne evner hos de unge. Værdier som både skaber tryghed hos forældrene og giver de unge noget ballast i mødet med voksenlivet.
Vi skabte et univers i øjenhøjde med den unge målgruppe, hvor den fiktive omdeler Jacob, fortæller om de udfordringer han har med sine forældre efter han er blevet omdeler. En storyline, som dramatiserer det koks der opstår mellem forældre og barn, når barnet tager ansvar, før forældrene er klar.
Vi producerede filmen til de sociale medier i samarbejde med produktionsselskabet Frame by Frame. Filmene blev bygget i forskellige scenarier, så de kunne deles op og bruges individuelt som content i form af memes og gifs.
FK Distributions relevansscore på Facebook blev mere end tredoblet
Antallet af jobansøgninger om ugen steg med 25%
i 2017 samlet for ugerne 31 – 52 set i forhold til samme periode for 2016